Velkommen til Smollerup kirke

Kirken med Danmarks, og formentlig Nordeuropas ældste ibrugværende kirkeklokke.

 

 

 

Foto: Marianne Nielsen

Smollerup kirke hører sammen med kirkerne i Daugbjerg og Mønsted sogne.

Kirken er bygget i 1100-tallet. Den ligger ret ensomt helt ude ved Smollerup sogns ydergrænse. Det fortælles om dens placering, at man ved aftentide slap to stude løs, og dér hvor de lagde sig for natten, byggede man kirken.

 

 

Skib og kor er romanske og opført af granitkvadre. Tårnet mod vest og våbenhuset mod syd er bygget til senere. Nordsiden er kirken er ret uberørt, ogder ses tydelige spor af den tilmurede kvindedør. I kirkens kor i det sydvestlige hjørne finder man inde i kirken resterne af et såkaldt spedalskhedsvindue. Igennem dette vindue kunne de smittefarlige spedalske også få del i gudstjenesten.

Alteret er fra slutningen af 1600- tallet. Alterbilledet skildrer korsfæstelsen på Golgatha. Prædikestolen er fra 1615 og stoleværket fra 1652 (indskrift i stolegavl samt bogstaverne M.B.D.L.). Døbefonten er lavet af granit og er fra romansk tid.

Kirken blev restaureret indvendig i 1998.

 

I våbenhuset er der en gravsten over Niels Christensen, død 1579 og hans kone Mette Jensdatter. Under deres navne er der våbenskjolde.Niels Christensen var herredsfoged for Fjends Herred og boede på Smollerupgård.

Ligeledes er der i våbenhuset en gravplade af træ med indskriften:”Herunder liger begravit salig Else Gregersdatter som boede i Smolderupgaard som døde aar 1642 Gud gifve hende en gledelig og Efuld opstandels”.

Smollerupgård

Gården findes ikke mere, men den har ligget nordvest for kirken omkring det sted hvor markvejen Skråvej munder ud i nogle få gårde som udgør Smollerup by.

Smollerupgård var en hovedgård under bispedømmet i Viborg. Forskellige herredsfogeder har boet på gården heriblandt også Niels Christensen (gravstenen i våbenhuset). I 1620èrne under trediveårskrigen blev gården afbrændt af de fremmede soldater, som hærgede i området.

Den gamle kirkeklokke

Den gamle kirkeklokke hænger synligt i kirketårnets nordre glamhul.

Klokken menes at være støbt omkring 1100-tallet, så i mere end 900 år har den ladet sine toner lyde ud over Jordbro ådalens enge.

Klokken har en karakteristisk bikubeformet facon. Indskriften på klokken er: ”Hoc vas ex ere, benedic d(eus) atque tuere”, som oversættes således: ”Dette kar af kobber (malm), velsign og beskyt det, o Gud”.

Denne bøn kan siges at være gået i opfyldelse. For hvor mange andre kirkeklokker i krigstider er blevet omstøbt til kanonkugler, så har kirkeklokken ved Smollerup kirke fået lov til at hænge i fred og ro.

I 1983 blev der ophængt en ny kirkeklokke for at aflaste den gamle. Den nye klokke er støbt af franskmanden Pierre Paccard. Indskriften på den nye klokke er: ”Lad denne klokke lyde og menigheden til dit hus indbyde”.

 

Den gamle kirkeklokke bruges i dag kun til de tre store højtider: jul, påske og pinse samt til konfirmationer (og bryllupper?).Foto: Marianne Nielsen

Dronning Margrethe I

Et sagn knytter også dronning Margrethe I til kirken, idet det fortælles, at hun sad oppe i glamhullet ved den gamle klokke og fulgte et slag mellem sin hær og den svenske kong Albrekts hær. Mange steder på egnen er der i øvrigt hentydninger til Margrethe I og hendes hær.  Det er da heller ikke usandsynligt, at hun har været i området, idet de gamle regenter ofte var i Viborg Måske har rygterne om hendes hær forbindelse til de jyske tropper har været på egnen i forbindelse med udskibning fra Limfjorden. Dengang brugte man jo søvejene, jfr. Knud den Hellige, som samlede sine jyske tropper ved Aggersborg og ved Fiskbæk, hvorfra de blev sejlet til England.

Sporet ved Smollerup Kirke

Foto: Bente Bundgaard

Den afmærkede rute er ca. 3,5 km lang. Sporet går fra Stoholm Vandrerhjem til Mønsted Kalk-gruber, men det er også muligt at starte ved Smollerup Kirke, som ligger ca. midt på ruten. Stien går gennem et kuperet landskab. Området er kendt for sine geologiske og biologiske lokaliteter og rummer samtidig megen kulturhistorie. Fra Mønsted Kalkgruber fortsætter en ca. 3 km lang natursti til Daugbjerg Kalkgruber.